Odense Kammerkor

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jul i Norden – i Sankt Hans Kirke

11. december 2025 @ 19:30 - 20:30

DKK50 – DKK75

NORDISK JULEGLANS MED ODENSE KAMMERKOR 2025

Odense Kammerkor inviterer til en stemningsfuld rejse gennem julens nordiske klangunivers, når koret præsenterer årets julekoncert under overskriften ”Jul i norden”

I koncertens start vil tilhørerne få mulighed for blandt andet at høre klassikere som Alfvéns ”Julsång”, Nordqvists eviggyldige ”Jul, jul, strålande jul” og Sibelius’ poetiske ”Julvisa”.

Herefter går turen mod vest, hvor norske komponister som Kim Arnesen og Ola Gjeilo lader publikum mærke den særlige klarhed, der kendetegner norsk korkunst. Henrik Ødegaards Det hev ei rose sprunge og Griegs Sang til juletræet bringer varme og lys midt i vintermørket.

Fra Danmark byder koncerten på både Carl Nielsens inderlige Dominus Regit Me og den elskede julesalme Maria sad på hø og strå, i en smuk korbearbejdelse af fynske Christian Dyrst. Også Niels W. Gade og Niels La Cour sætter deres præg med klassiske toner, hvor tradition og poesi mødes omkring Jesu fødsel.

Odense Kammerkor under ledelse af dirigenten Uffe Most forener med sikker hånd det lyse nordiske tonesprog med julens budskab om håb og fred – en koncert, der vil få selv den koldeste decemberdag til at gløde.

Vel mødt i Sankt Hans Kirke, torsdag d. 11. december 2025
Der er entré kr. 75 / kr. 50 ved koncerten

Detaljer

Dato:
11. december 2025
Tidspunkt:
19:30 - 20:30
Pris:
DKK50 – DKK75
Begivenhed Kategori:

Sted

Sankt Hans Kirke
Sankt Hans Plads 1
Odense C, 5000 Danmark
+ Google Maps