Sct. Knuds Gymnasiums Lillekor / Odense Universitets Lillekor

Dirigent Carsten Mollerup (6.12.1928, Esbjerg – 15.1.2016, Odense)

Sit primære arbejde havde han som først timelærer, siden adjunkt og fra 1970 som lektor og studievejleder på Sct. Knuds Gymnasium, hvor han virkede i 40 år fra 1958. Undervejs underviste han på Århus og Odense Universitet og var bl.a. stifter af og formand for Musikrådet i Odense, radiomedarbejder og musikanmelder ved Fyens Stiftstidende.
Carsten overlappede i sin ansættelse som timelærer i en kortere periode sin forgænger, Kai Senstius, og var i starten også leder af Odense Katedralskoles Kor, men valgte altså Sct. Knuds Gymnasium. Her markerede han sig fra start ikke alene som underviser, men i høj grad som leder af gymnasiets lille kor, som han overtog i 1958.

1960’erne – Lillekoret finder sin identitet og deltager i DR’s korkonkurrencer
Med Mollerup blev gymnasiets skolekomedier afløst af musikforestillinger. Aulaen dannede ramme for forårskoncerterne, hvor hver klasse medvirkede med 1-2 flerstemmige numre. Ved dimissionen sang årets studenter fra 1932 frem til 1960 translokationskantaten, der var komponeret af domkantor J. Chr. Hæstrup, der også virkede som Sct. Knuds Gymnasiums sanglærer før Mollerups forgænger, Kai Senstius. 

Dagligt samledes hele gymnasiet kl. 8 i aulaen til morgensang fra Højskolesangbogen, og indtil første del af 70’erne blev samtlige nye elever på gymnasiet sendt til stemmeprøve hos skolens musiklærer, “Hr. Mollerup”, som så kunne opfordre én til at søge ind i gymnasiets kor (eller konstatere, at det nok var bedst at lade sange ligge…)

Sct. Knuds Gymnasiums kor – som i folkemunde snart blev kendt som ”Lillekoret” – afholdt i løbet af 1960’erne koncerter på gymnasiet, arrangerede og deltog i korweekender, korstævner, korfestivaler, -konkurrencer og udenlandsrejser, og udviklede sig fra at være et internt gymnasiekor til at blive landskendt ved en lang række udsendelser i Danmarks Radio såvel i radio som på TV.

Carsten var en dynamisk og progressiv musiklærer (på en ellers traditionel/konservativ skole) med intensitet og udtryk som kendemærke. Han skabte gode sociale rammer, og ambitionerne og korets aktivitetsniveau var højt. Der var mødepligt til prøverne. Teksterne forventedes man at øve på hjemmefra. En del kunne ikke læse noder, men repertoiret kom på plads, og en del blev indlært udenad.

Der var mange prøver, koncerter (hvor der ofte blev sunget uden noder), festivitas og flere prøver, der som regel blev afsluttet på Carlslund, senere på Åstedet og Carlsens Kvarter med øl og endnu mere sang… . Der blev virkelig “taget hul på livet som ung”, og det var et forrygende fællesskab at være en del af! Det fyldte da også for mange langt mere end selve gymnasiet og klassen.

Lillekorets ugentlige faste korprøve blev flyttet til aftentimerne kl. 19-22, fredag, i en periode søndag. Sidst i 70’erne lå prøven torsdag aften – hvilket indimellem udviklede sig til én lang korfest til langt ind i weekenden. Carsten havde prøve med gymnasiets Storekor mandag aften, indtil efteråret 1985, hvor Lillekorets prøve blev fastlagt til mandag aften i samme tidsrum. Prøverne fandt i starten sted ved flygelet i ”underhallen”(senere garderobe); ”ingen øl mellem søjlerne!”. Efter ombygning af gymnasiet i 1973 – og resten af Carstens tid – arbejdede koret i pigernes gymnastiksal, hvor klaveret blev trillet frem fra redskabsrummet. Mange korprøver sluttede med, at koret i blandet opstilling i en cirkel omkring Carsten sang tre af de satser fra kormappen, der aktuelt blev arbejdet med.

På gymnasiet medvirkede koret ved dimissionen og arrangementer med ”stildans” f.eks. renæssance, studiekredse f.eks. om folkemusik, og Carsten arrangerede musikalske ”hvem? hvad? hvor?” -quiz-aftner. Ved gymnasiets sangafslutning i en fuld aula 1960 gav koret en indføring i stil og tilblivelsestid for 1000 års kirkelig og verdslig musik fra gregoriansk sang over renæssance, barok og romantik til nutidstoner af moderne komponister. Konceptet udviklede sig til de såkaldte ”aulakoncerter” på gymnasiet, hvor koret i et vidtspændende repertoire medvirkede sammen med gæstesolister og lokale jazz-, rock- og folkemusikgrupper og blev en tradition, der samlede fuldt hus af unge mennesker fra hele byen.

Denne koncertform kørte fra 1960 – 74 og blev i 1974 transmitteret i DR P1. Blandt rigtig meget andet sang Lillekoret ved disse lejligheder numre a la Swingle Singers, Bachs ”Bourrée” i arrangement og ”Deep River”.

Især fra 1965 gennemgik koret en stor udvikling og fandt, bl.a. baseret på en årlig ”musikalsk lejrskole” / arbejdsuge i efterårsferien, sin identitet. I 1964 og ’65 og gik turen til Jugendhof Scheersberg, Sydslesvig med korprøver og afsluttende koncert, og 1966 – ’69 til Wannseeheim i udkanten af Vestberlin. I 1965-66 blev der knyttet kontakter til og udvekslet med svenske og tyske gymnasiekor i bl.a. Halmstad (Collegium Musicum) og Rotenburg.

Navnet ”Lillekoret” brugtes fast fra omkring 1960. I 1964 etablerede Carsten Mollerup Sct. Knuds Gymnasiums ”Storekor”, fra 1981 Odense Universitets Storekor (i dag ”Storekor Odense”). Storekoret talte dengang 100-125 gymnasieelever (altså 1/3 af gymnasiet!) og fungerede fra 1968 primært som koncertkor med Odense Byorkester/Symfoniorkester og Fyns Amatørsymfoniorkester om opførelser af større korværker, oratorier, messer og udtog af operaer og musicals. Carsten dirigerede Storekoret gennem 23 sæsoner indtil foråret 1987.
Ved Sct. Knuds Gymnasiums forårskoncert opførte Storekoret og Lillekoret, som også udfyldte solistrollerne, i 1963-68 henholdsvis barokkomponisten Grays ”Tiggeroperaen”, den komiske operette ”H.M.S. Pinafore” af Gilbert og Sullivan, operaen ”Orpheus og Eurydike” af Glück, Carl Orffs ”Catulli Carmina”, Schütz’ ”Matthæuspassion”, Charpentiers ”Te Deum” og Kodálys ”Psalmus Hungaricus”.

Optagelsesprøve til koret omtales første gang 1965, typisk i september kort efter skoleårets start, så man kunne medvirke ved et antal åbne korprøver forinden. Stemningen kan udledes af invitationen fra start 70’erne: ”Alle skolens elever kan være med. Kan man ikke synge, lærer man måske noget om det undervejs, og går det helt galt, melder man sig ud og kommer og klapper kraftigt til koncerten i stedet for. Nodelæsning er ikke nødvendigt. Sidemanden bliver dog garanteret lykkelig, hvis du kan læse noder. Når man har meldt sig, er prøverne obligatoriske. Altså mødepligt eller afbud, hvis man er forhindret… Optagelsesprøven lægger ligeså megen vægt på vågenhed og musikalitet som på stemmepragt.”
Som nyt medlem fik man en tante/onkel fra sin stemmegruppe til at hjælpe sig til rette i starten.

Fra 1966 og 10 år frem arrangerede Danmarks Radio i samarbejde med de andre nordiske radiofonier årlige landskonkurrencer for ungdomskor, ”Lad sangen klinge”, afholdt over flere runder og en finale. Lillekoret deltog fra starten og placerede sig næsten hver gang som nr. 1 eller 2 bl.a. med ”Cloudcapped Towers” fra Vaughan Williams’ Shakespeare-sange og ”Sensemayá” (Genzmer) som fri opgave. Vinderkoncerten april 1967 blev afholdt i Tivolis koncertsal. Lillekoret var med en gennemsnitsalder på 18 år det yngste, de andre kor var primært seminariekor. Konkurrencerne gav anledning til at arbejde intensivt frem til bestemte datoer og få resultatet bedømt af professionelle dommere bl.a. komponisten Svend S. Schultz. Det gav arbejdsdisciplin og selvkritik. Det medførte også, at koret blev vant til at arbejde med nykomponerede satser og bundne opgaver skrevet til lejligheden af bl.a. Vagn Holmboe. Det førte også til selvstændige radio-opgaver. Tre år i træk, 1966-69, vendte koret hjem fra sin arbejdsuge til en sæson, hvor det vandt DR´s landskonkurrence, så det fik to års karantæne fra at deltage, så andre kor havde mulighed for at komme til; som det blev udtrykt: ”Danmarks Radio finder det pædagogisk uheldigt, at det samme kor år efter år blokerer de andre kors vinderchancer”!

Det var også i denne periode, at koret begyndte at give selvstændige offentlige koncerter, f.eks. julekoncerten “A Festival of Carols”, som efter 1968 blev en fast tradition.I 1969 uropførte koret ”6 Yrkinger” af Vagn Holmboe på originalsproget færøsk i DR i anledning af komponistens 60 år. Koret uropførte desuden korsatser af B. Levkowitsch, Jørgen Jersild, Svend S. Schultz, Leif Thybo, Erling D. Bjerno, m.fl.  

Lillekorets julekoncert ”A Festival of Carols”
Fra starten af 60’erne sang Lillekoret ved Sct. Knuds Gymnasiums juleafslutning, og i 1962 medvirkede Lillekoret ved julekoncert i Domkirken med bl.a. ”The first Nowell”, samt ved ”julestuer” bl.a. på Mulernes Gymnasium.

Lillekorets julekoncert ”A Festival of Carols” med engelsk julemusik tog sin begyndelse i 1968 og udviklede sig til en meget populær, lokal juletradition. I 1969 fandt koncerten sted i Thomas Kingos kirke med bl.a. Brittens ”Hodie Christus Natus Est”, ”Hymn to the Virgin”, og ”Away in a Manger” (Kirkpatrick) på programmet og blev optaget til DR. I 1970 sang koret – ud over i Domkirken – julekoncerter i Rådhushallen, Augustenborg Slotskirke, Munkebjerg Kirke, på Ollerup Gymnastikhøjskole og i radioen, og i 1971 også i Kerteminde. I Fyens Stiftstidendes stærkt rosende koncertanmeldelse af Lillekorets julekoncert 1970 står næsten profetisk, at ”man må ønske, at gårsdagens julekoncert i Odense Domkirke med Sct. Knuds Gymnasiums kor … vil skabe præcedens”.

De fleste år dannede en propfuld Odense Domkirke rammen med koret på trappen og nogle år med orgel, flygel, harpe, trompet eller orkesterledsagelse på nogle af numrene. Carol-koncerterne lå de første 10 år (som i England) lillejuleaften og omfattede (indtil 1983) tekstlæsninger fra testamenterne, men blev fra 1980 flyttet til 21. eller 22. december. I 1974 og 1982 blev koncerten i domkirken transmitteret af DR.

“A Festival of Carols” var således efter engelsk idé fra ”Festival of Lessons and Carols” ved King’s College Choir i Cambridge, og en del af sangene var overført herfra -”Sussex Carol”, ”Gabriel’s Message”, ”God Rest you merry Gentlemen” osv. – og tilføjet nyere kormusik i caroltradition f.eks. i David Willcocks arrangementer eller fra Benjamin Brittens suite ”A Ceremony of Carols”.
Julekoncerterne var primært bygget op om traditionelle engelske Christmas carols bl.a. ”Hodie”, ”In the bleak midwinter” (Llewellyn), ”A Spotless Rose” (Howells), ”Past three o’clock”, ”Ding Dong Merrily”, ”Twelve Days of Christmas”, ”Sir Christemas” (Wells),”Adam lay y bounden”, – ofte af Carsten sammensat i grupper under titler som ”julefred”, ”juleløjer” osv.

I 2000 udgav koret cd’en “A Festival of Carols,” med 27 live-optagelser fra 12 års koncerter i Odense Domkirke (1988-99).

1970’erne
Årtiet indledtes med, at Sct. Knuds Gymnasiums Lillekor i 1971 modtog Jacob Gade Fondens Legat ved en højtidelighed i Assens.

I 1970 gik den ugentlige arbejdsuge til Koppelsberg ved Plön i Nordtyskland og i 1971, som i tidligere år til Scheersberg i Sydslesvig.
På koncerttur i Prag, Tjekkoslovakietsommeren 1972 kunne man godt mærke den noget trykkede stemning af den russiske invasion 4 år tidligere.
En koncert blev aflyst pga. Fidel Castros besøg og indkvarteringen henlagt til en teltlejr, hvor der blev holdt korprøve på en græseng.

Korturen gik i efterårsferien 1972 og ’73 til Virklund ved Silkeborg, med inspirationsbesøg af John Høybye og en fremragende sal at feste og danse i om aftenen – Carsten gik frem og tilbage og styrede musikken – Beatles, The Mamas and the Papas: “California Dreamin'” og Chick Corea: “What Game Shall We Play Today.” Fra engang i 70’erne blev der bl.a. danset sjælere og ryddet op til Jan Johanssons ”Jazz på svenska”.

Ikke mindst på rejser benyttede koret ofte lejligheden til spontant at bryde ud i sang, på stationen, i toget, på restauranten, og det lavede ”flash mob” koncerter i gågaderne, længe før dette begreb var opfundet… en herlig praksis, som i nogen grad fortsat lever i nutidens kor.

Fra 1977 og frem til 1986 gennemførte Carsten Mollerup over 30 populære og højt anmelderroste såkaldte ”Syng sammen”-arrangementer (herunder 7 Jule-Syngsammen) i Odense Rådhushal og -balkoner. Det var et tilløbsstykke ofte med flere mennesker end siddepladser, en ”åben sangtime”, hvor folk kom ind fra gaden og sang gamle og nye danske sange sammen med Lillekoret eller (navnlig i de senere år) Storekoret.
Fællessangen havde ofte et overordnet tema, f.eks. årstiden, og blev i 1984 transmitteret af DR.

I 70’erne uropførtes endnu to korsuiter med sange til færøske tekster, ”Sange mod Vårdybet” af Holmboe til DR, og i 1975 indviede Lillekoret Vollsmose kirke. 
I foråret 1979 fejrede koret sit 25-års jubilæum med koncert i Fyns Forsamlingshus på hjørnet af Kongensgade og Dronningensgade sammen med 40 tidligere medlemmer af koret og derefter ved en selvstændig koncert i Tivolis Koncertsal i København med bl.a. fynske forårstoner på programmet.                                                 

Kordragter
Lillekoret optrådte i de første år i eget/privat tøj: pigerne i nederdel til lige under knæet og stiletsko, herrerne i sort jakke, hvid skjorte og sort, smalt slips, og evt. hvidt tørklæde i brystlommen. Fra midt i 60’erne havde pigerne i tiltagende grad ensfarvede, ofte ærmeløse kjoler til lige over knæet, og sko med lavere hæl. Dirigenten var naturligvis også i mørk habit, hvid skjorte og slips.
I slutningen af 60’erne blev klædedragten – sammen med håret – mere frit, flere af herrerne lagde jakken og slipset, og nogle af pigerne optrådte i lange bukser eller ligefrem overalls.
I 1970 blev kordragt indført for at ”råde bod” på hippietidens noget forskelligartede outfit. Helt blev hippietiden dog ikke glemt – både Carsten og Inga gik i starten af 70’erne ofte i kaninpels, fåreskindsvest og bar samtidig halssmykker med store sten eller rav.

De første uniformer var gratis reklameT-shirts fra Otto Mønsteds margarinefabrik – hvide med store solsikker på fronten. I 1972 optrådte koret med disse blandet med ensfarvet gule og brune T-shirts. Det første rigtige kortøj, som holdt fra start 70’erne indtil årtiets udgang, bestod for pigernes vedkommende i hvid akryl rullekravesweater og for herrerne i mørkeblå, rundhalsede bluser, sorte, blå, evt. beige eller rød underdel, som regel bukser og alle med en kæde af jernringe (egentlig gedetøjr), kendt som ”lokumskæden”, om halsen (!). Dét var tider…

Fra 1980 kunne pigerne i koret genkendes i orangebrune og bordeauxrøde, lange, løse kjortler med kinakrave, herrerne i løse murerskjorter i samme farve.
I midt 80’erne var pigerne i lang, lysegrå kjole med silkeskærf i enten blå- og grønlige nuancer eller støvet rosa, herrer i mørkegrå bluse med knaplukning i siden samt hvide eller sorte bukser. Fra slut 1980érne havde alle røde sweatshirts med korets logo og hvide eller sorte bukser. I 1990 overgik kormoden til grønne, turkis og koboltblå, vide overdele og sort nederdel til pigerne og grønne, turkis og blå skjorter og sorte bukser til herrerne.

1980’erne – Lillekoret knyttes til Odense Universitet
I 1980 bragte DR TV en portrætudsendelse om Lillekoretoptaget i Festsalen på Odense Rådhus, hvori Carsten Mollerup på spørgsmålet om, hvad han lagde vægt på ved korarbejdet, bl.a. svarede, at det var ”at få de mange ting mellem noderne frem…”
Samme år repræsenterede koret Danmark ved International Society for Music Educations verdenskongres i Warszawa, Polen.

Gennem 1970’erne forandrede koret sig gradvist ved også at optage medlemmer udenfor gymnasiet, bl.a. fra Odense Universitet, som åbnede i 1966. Mod slutningen af 70’erne var efterhånden kun ca. halvdelen gymnasieelever. Til gengæld var 2 af lærerne fra gymnasiet kommet med i koret, og på et tidspunkt var der efterhånden så mange sygeplejerske- og lægestuderende, at man jokede med at omdøbe koret til ”Odense Amts og Bys Sygehus’ Lillekor”… Der var blevet længere mellem korets optræden på Sct. Knuds Gymnasium – efterhånden kun dimissionen, og korinteressen blandt gymnasiets elever var faldende. Med ”Beatles’” gennembrud i 1963 begyndte gymnasierne at tabe interesse for klassisk musik og virkningen af det øgede medieforbrug og den kommercielle popindustri blev mere og mere mærkbar. I 1980 var der kun én studenterhue blandt Lillekorets medlemmer, da det medvirkede ved gymnasiets translokation.

Med sin nye tilknytning løste koret musikalske opgaver, som fast indslag ved universitetets årsfester, kongresåbninger, dimissioner, receptioner og lign. og ved deltagelse i internationale korstævner og konkurrencer.
Samtidig blev Carsten Mollerup ansat og lønnet af universitetet.

Odense Universitets Lillekors logo blev introduceret nogenlunde samtidigt med dets overflytning til universitetskor; det er uvist, hvorfra det stammer.

Lillekorets formalia var formuleret i et sæt vedtægter, der blev årligt afholdt generalforsamling, og korets anliggender blev jævnligt debatteret på møder i plenum. Til at hjælpe med praktiske opgaver og beslutninger havde koret et ”udvalg”, en nodearkivar (samt en nodearkivarassistent), en regissør og et tøjudvalg.

I egenskab af universitetskor sang koret ved talrige officielle lejligheder: Internationale kongresser for sprogforskere, fysikere og kemikere, Nordisk kongres for økonomer og mejerister og en række lægelige specialer, Indvielse af klinikbygningen, OUH og Mærsk Mc-Kinney Møller Institut for Produktionsteknologi på Campus, Nordisk konference for Amerikanske Studier, Dimission på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum og Hovedfagsafslutning ved Nordiske Studier – for at nævne bare noget.

I april 1981 medvirkede Lillekoret i direkte radiotransmission fra Rådhushallen af Modermålsselskabets festkoncert, og i maj i Flygtningehjælpens TV-transmitterede gallaforestilling “Flygtning 81” på Odense Teater sammen med bl.a. Shu Bi Dua, Jesper Klein, Petulla Clarck, Peter Ustinov og flere andre notabiliteter og under overværelse af bl.a. Liv Ullmann, FN’s Flygtningehøjkommissær Poul Hartling og H.M. Dr. Ingrid.

Lillekoret opførte sammen med Storekoret 1985 H. Schütz ”Musikalische Exequien”, motetter og dobbeltkor i Sct. Hans Kirke i anledning af 400 året for komponistens fødsel, i 1986 Mendelssohns ”Elias” og Liszt’s ”Faustsymfoni” og i 1987 Händels ”Israel in Egypt” i Odense Koncerthus.

I 1982 og ’84 var koret – som 10 år forinden – på arbejdsweekend i Virklund, Silkeborg og i ’89 i Marstal.
I 1984 medvirkede koret i en tysk tv-udsendelse om H.C. Andersen på ZDF – og var oktober 1986 på koncertrejse til bl.a. Glasgow og Edinburgh i Skotland og sang ved indvielsen af Dyrup Kirke.
I 1988 deltog Odense Universitets Lillekor ved en europæisk festival for universitets-kor i Coimbra, Portugal med ny og nyere danske værker, og medvirkede herunder i en produktion til portugisisk TV.

Samme år medvirkede koret i DR’s transmission af H.C. Andersens fødselsdag 2. april og Odenses 1000-års jubilæum fra Odense Koncerthus med Ove Sprogøe på scenen og Dronning Margrethe blandt publikum.

Det var også i 1988, at Lillekoret fejrede 35-års jubilæum med koncerter i Fyens Stiftsmuseum og Sct. Hans Kirke, og det sidste år koret holdt ”jule-syngsammen”-arrangement med publikum i Odense Koncerthus.

Universitetets årsfest
Odense Universitets Lillekor var fra 1981 fast indslag ved Odense Universitets årsfest i september (i 1981-83 dog maj/juni) i U1 eller U45 auditoriet foran et stort, prominent publikum, herunder repræsentanter fra kongehuset. Gennem årene sendte rektor efterfølgende en hilsen, hvor han overbragte sin begejstring over koret fra Majestæten undervisningsministeren eller andre honoratiores blandt publikum.

På programmet til korets første årsfest 22. maj 1981 var bl.a. ”Cohors generosa” i arrangement af Kodaly, ”April” (Schultz), og ”Majsang” (Mathiassen). I juni ’82 sange til tekster af H. C. Andersen, i 1984 italienske og engelske renæssancesatser bl.a. ”Ekko madrigal” (Lasso), ”Weep, O mine Eyes” (Bennett) og ”In these delightful pleasant groves” (Purcell). I 1985 var Prins Henrik æresgæsten, og der var fransk tema: ”Tourdion”, “Dieu” og “Frére Jacques“.

I 1988 var der underholdning for øjne og ører, drabelige sværdhug mellem prinsessens rivaler og parodiske arier af dramaets hovedpersoner, da koret iført paphatte og parykker opførte operaparodien ”Kunigunde” (Thomsen) eller ”Italiensk salat”. Et ”Dramma drammatico con finale estatico”, frit bearbejdet og (så vidt muligt) dirigeret af Carsten Mollerup: om ungmøen Kunigunde, der taber sit hjerte til den tapre ridder Arthur, som kæmper mod ridder Bertram…

I 1990 sang Lillekoret et uddrag fra sin friske pladeoptagelse, bl.a. Gruk (Bjerno/Wagner) og ”Du lille vakre Karen Bach” (Kuhlau).

Til fejringen af Odense Universitetets 25-års jubilæum i 1991 uropførte koret værket ”Campus Fionia” (Den fynske mark) komponeret af Fuzzy til anledningen. Campus Fionia er en lyd- og billedallegori i flere satser over Odense Universitet, hvor – på alverdens sprog – citater fra Prædikernes Bog forener sig i humanioraens ursprog latin, herunder universitets logotekst: ”Fructus Increscit Opera Novo In Agro” (Frugten vokser ved arbejde på den nye ager).
Ved årsfest ’93 var bl.a. Benny Andersens ”På høje tid” (Holm) på programmet og i ’95 bl.a. Rachmaninovs ”Chrysostemos liturgi” fra det kirkeprogram, koret havde med i Paris.

LP’en/CD’en ”Oh Danmark”
I 1990 producerede Odense Universitets Lillekor – med Carsten og 4 af basserne (Henning Joensen, Ole Schouenborg, Jens Hansen og Christian Dyrst) i teknik og klip – på egen hånd LP’en /CD’en “Oh Danmark”. Optagelserne fandt sted i U55 på universitetet. Pladen var den første DDD plade i Danmark (Indspillet digitalt, redigeret digitalt og udgivet digitalt).

Med et udvalg af 34 overvejende kortere korsatser forsøgte koret med sin karakteristiske sound at indfange en typisk dansk stemning – uhøjtideligt, vittigt og med sproglig finesse. Pladen indeholder let, idyllisk og (naturligvis) fynsk forårsstemning, bl.a. ”Opvåvni” (Hansen), ”Fyn” (Lund) og ”Studie efter naturen” (Nielsen), skildringer af den danske sommer og dens lyse nat, bl.a. ”April” (Schultz), ”Valborgs nat” (Mathiassen),”Den lyse nat” (Høffding) og ”Skovsol” (Lewkovitch), og endelig en serie muntre satser leveret med et stort glimt i øjet, bl.a. ”Nådada for Thilde” (Lewkovitch), ”Småvers og Epigrammer” af Gade og ”Gruk” af Bjerno og Wagner. Ellen Tang Kristensen spillede klaver til Epigrammerne. Pladen blev solgt fra hånd til hånd og til publikum ved koncerter og fik fine anmeldelser. Anmelderen i High Fidelity mente koret fra O’ense sang, ”så det var en fry’h!”.Siden indgik CD’en i pladeselskabet Naxos katalog.

Repertoire
Carsten var god til at finde repertoire og sammensætte koncertprogrammer både med helt klassisk, men også med nye og ”sjove” satser, som ingen havde hørt om.
Repertoiret blev sirligt opereret af Carsten, en nodearkivar og en nodearkivarassistent (!) fra korarkivet/sekretariatet i Carstens kælder og det lille rum i hjørnet af lærerkantinen i kælderen på gymnasiet.
Nodenummereringen begyndte vist rigtig en gang i 70érne. Carsten anførte typisk satsens titel i hånden øverst mellem to bølgestreger og satsens arkivnummer i øverste højre hjørne.

Repertoiret var stort og alsidigt, så programmet kunne sammensættes til den givne koncertopgave, – et kirkeprogram med f.eks. Palestrina, Schütz og Rachmaninov, romantisk musik af Mendelssohn og Liszt og moderne musik af Nystedt, Bäck og Jennefelt, – et juleprogram med gamle engelske carols og nye satser i samme stil f. eks. af Rutter, – en folkelig sangaften med årstidsbestemte danske sange, – et underholdningsprogram med folkeviser fra hele verden, rytmisk musik og en operaparodi eller en trylleformular. Hovedvægten lå på den nordiske korlyrik med speciale i dansk kormusik, som ikke mindst pga. Carstens stærke sprogforståelse var Lillekorets varemærke.

Blandt nogle af de store succeser var også ”Fyns serien”, en suite af fem fynske satser ”Fyn” (Lund), ”Hist hvor vejen slår en bugt” (Gebauer), ”Studie efter naturen” (Nielsen), ”I Danmark er jeg født” (Schierbeck/tekst H. C. Andersen) og ”Opvåvni” (Hansen)  bundet sammen med idylliske og romantiske (dias)billeder af fynsk natur og små tekststykker fra Carl Nielsens ”Min Fynske Barndom”, læst op af Carsten mellem sangene, der blev sunget udenad, ofte i mørke. Serien blev sunget mange gange særligt først og midt i 1990’erne ofte på bestilling til et internationalt publikum ved alt fra indvielse af containerskibe på Lindøværftet til forretningsmøde med arabiske sheiker på Grand Hotel – og indbragte for øvrigt korkassen gode midler bl.a. til korets rejser.

Blandt Lillekorets mange ”hits” kan nævnes ”Fair Phyllis” (Farmer), ”Österland” (Widén), ”Sicut Cervus” (Palestrina), “Jungfrun/Tjuv “, ”Seterlokker” (Karlsen), “Sweet day” (Williams), ”Weinlaub” (Lau), ”Too Late ” (Kodaly), ”Dieu” (Debussy), 3 Shakespeare sange af V. Williams ”Il est Bel et bon” (Passerau), ”Whitness”, ”Ride the Chariot”, ”In these delightful pleasant groves” (Purcell) osv.

1990’erne – koncertrejser i Europa og USA
Ved årsskiftet 1990-91 var Lillekoret i galla og sang nytåret ind på TV2. Optagelserne fandt sted på Kvægtorvet, stationens hovedsæde, og TV-kanalen genudsendte ”Der er et yndigt land”, ”I Danmark er jeg født” og ”Kong Christian” ved nytår de efterfølgende år.

I de følgende år fortsatte koret med at repræsentere Odense/Syddansk Universitet ved internationale kongresser og receptioner.
Der blev afholdt egne festkoncerter i forbindelse med korets jubilæer, i mange år ud fra den opfattelse, at koret var etableret i 1953 i forbindelse med Sct. Knuds Gymnasiums 100-års jubilæum, indtil det stod klart, at koret i virkeligheden var et par år ældre, nemlig fra 1951. I 1993 blev 40-års jubilæet fejret med tre både retrospektive og fornyende jubilæumskoncerter i Fyns Kunstmuseum, i Odense Domkirke og Sankt Hans Kirke.

I 90’erne var koret på arbejdsweekend i bl.a. Rinkenæs og Skælskør, og i efteråret 1990 var koret på koncertrejse til Budapest, Ungarn, og hjem via Wien, hvor man trods forhåndsaftale nærmest måtte bestikke sig frem for at kunne holde kirkekoncert, men til gengæld sejlede på Donau.

De følgende korrejser gik til USA (1992), Tyskland (1993, 95´og 97), Frankrig (1995) og England (1997).
Koret oplevede New England staternes ahorntræer i de flotteste røde efterårsfarver. Ved koncerterne på bl.a. Hamilton College og Amherst College i New York og Boston College i Massachuesetts og i et par byer på vejen, Utica og Brookfield, var bl.a.”Sourwood Mountain” og ”Black is the color” på programmet.
I Paris sang koret 6 koncerter i bl.a. i Eglise St. Clotilde, Den Danske Kirke og Det Danske Hus på Champs Elysées.
Koret var flere gange på koncertweekend i Kiel og var værter for koncert med Kiels Kammerkor i Odense.

I Cambridge havde Lillekoret master-class med John Rutters afløser på Clare College, Timothy Brown, overværede en prøve med Cambridge University Chamber Choir og gav koncert i Queens College Chapel og St. Albans Abbey.

I 1998 markerede koret sit 45-års jubilæum med en dobbelt-koncert i Vor Frue Kirke og i Pro Musica Salen i Odense Koncerthus.

2000- Lillekorets sidste vers og efterklang …

De følgende to 50-års jubilæumskoncerter fandt sted Store Bededag d. 26. april 2002 i Domkirken og dagen efter i Pro Musica salen i Odense Koncerthus, hvor der officielt blev taget afsked med Carsten med taler, og kys og en rød rose fra samtlige sopraner og alter.
Carstens evne til af forny kom frem også i hans sidste koncerter, der indeholdt 25 satser, koret aldrig før havde sunget. Til sidst i koncerten forenede alle tidligere lillekorister sig i Purcells ”In these Delightful Pleasant Groves”.
Carsten Mollerups og Lillekorets æra sluttede med gallafest og dirigentskifte samme aften i aulaen på Sct. Knuds gymnasium, hvor det hele startede.

Carsten Mollerup var Lillekorets tonegivende frontfigur i over 4 årtier, indtil han i 2002 tog afsked med koret ved de to store 50-års jubilæumskoncerter. Med Carsten sluttede også korets tilknytning til Sct. Knuds Gymnasium, og for mange sluttede ”Lillekoret”, da Carsten stoppede.
Han fejrede sin 80-års fødselsdag d. 6. december 2008 ved en offentlig koncert i Skt. Hans kirke med over 80 tidligere medlemmer af ”Lillekoret”.
Carsten blev bisat fra Kirkegårdskapellet på Heden i Odense d. 23. jan. 2016 med et stort tal af tidligere Lillekors-medlemmer omkring sig. Der blev sunget ”Weinlaub”, ”Aftonland” og ”Våren”. Efterfølgende gravøl på Skovbakken. Han ville i jubilæumsåret 2026 være fyldt 98 år…

Såvel den musikalske som den menneskelige ”efterklang” fra ”Lillekoret” er meget omfattende. Carsten Mollerup ledte gennem årene Lillekoret med entusiasme og en imponerende arbejdsindsats. Under Carsten nåede korets repertoire op på ca. 500 a cappella værker, lige så mange koncerter, ca. 50 radio – og tv-produktioner og ca. 25 danske uropførelser. Og han udgav over 300 ”Kor-Nyt” med skriftlige interne informationer – arbejdsplaner og programmer til nodemappen og koncerterne.

Fra Lillekoret udsprang fra 1968 og ca. 10 år frem en Barbershop-kvartet, som havde stor succes, ikke mindst på Fyn. Og det fremragende ”Det Fynske Kammerkor”, med Alice Granum som dirigent, blev dannet i 1988 af en flok sangglade venner, de fleste med rødder i Lillekoret. Og for en del fik mødet med Lillekoret betydning for deres erhvervsvalg og senere beskæftigelse med musik.

Carsten var på sin egen måde nytænkende, initiativrig og inspirerende. I 1955 skrev han på Musikvidenskabeligt Institut i Århus den første specialeopgave i Danmark om afro-amerikansk folkemusik, altså blues. Som ung adjunkt på Sct. Knuds Gymnasium var han med på 1960-érnes bølge af social forandring og frigørelse.
Ikke mindst i Lillekorets første årtier blev Carsten og Inga for mange en slags ”musikalske forældre”. Carsten og hans uforlignelige – fortsat (2026) højst nulevende – hustru, Inga, i mange år sopran i koret, og ved adskillige lejligheder koncertkonferencier, stod bag og ved siden af Carsten, skabte rammerne for et stærkt korfællesskab, der ikke bare satte den musikalske barre højt, men som lagde stor vægt på det sociale med herlige korfester i kælderen hjemme på Naurvænget 4 i Dalum, på 4. Maj Kollegiet, i lærernes kantine i kælderen eller i aulaen på Sct. Knuds Gymnasium.

Korsamværet og alle aktiviteterne var fast omdrejningspunkt og fik stor indflydelse for tilværelsen for flere hundreder af sangere gennem årene. Talrige livslange venskaber – og adskillige ægteskaber – er udsprunget med rod i Lillekoret og lever fortsat i bedste velgående. Både de i Odense bosatte og de, som er endt andre steder i landet, holder venskaberne ved lige på kryds og tværs, har mødtes til ”kortræf” og synger fortsat gamle slagere som ”Opvåvni”, ”Fair Phyllis”, ”Österland”, ”Sweet Day” og ”In these deligthful”…

Referencer:
Sct. Knuds Gymnasiums Årsskrift fra 1958-59 til 1975
Odense /Syddansk Universitets Årsskrift samt ”Nyt” fra Odense Universitet fra 1981-2016         
Lillekorets teksthæfte fra koncerterne i forbindelse med dets 35 års jubilæum
Lillekorets Galleri 1960-2016. pdf. Udg. 2016. Indeholder 627 billeder og 29 videoer.
”Stadig aktiv korveteran”: Fyens Stiftstidende 5. dec. 2008 i anledning af Carsten Mollerups 80 års fødselsdag.
Lillekorets 50 års Antologi I-IV. 2004, Det Kgl. Bibliotek
”Lillekoret” offentlig gruppe på Facebook
Diverse trykte og digitale arkivalier og skrap fra Lillekoret.
Lillekorets arkiv (37 ringbind!) i Odense Stadsarkiv / Historiens Hus, Klosterbakken, Odense. Rummer avisartikler, koncertprogrammer, lister med kormedlemmer, rejseprogrammer, fotos.
”En god historie – om Sct. Knuds Gymnasiums kor” af Carsten Mollerup. Artikel i festskrift i anledning af Sct. Knuds Gymnasiums 150-års jubilæum 2003.
Jubilæumsskrift Storekoret 1964-2014 (50-årsjubilæum)
Korrespondance med og bidrag fra Inga Mollerup (dirigentfrue, sopran og koncertkonferencier mm.) og (andre) tidligere medlemmer af Lillekoret:
Knud Erik Alsbirk (baryton? 1965-68), Lillian Bondo (alt 1967-72), Erik Kamp Hansen (1971-74 og 77-80), Ole Schouenborg (1976-2001), Peter Elmelund (tenor 1977 – 84), Christian Dyrst (bas 1977-94), Anne Grønborg Larsen (sopran 1984-95), Bjarne Skov (tenor 1989-97), Morten Rosenkilde Qvist (tenor 1990-2002).
Kristligt Dagblad 25.11.2016: ”Lillian Bondo: Færøsange skabte billeder for livet”